Fjernvarme til Saksild og Rørt

Læs mere her, hvis du bor i Saksild eller Rørt og er interesseret i at få fjernvarme.

Sådan gør du

1) Bestil et tilbud på fjernvarme fra os. Kontakt os på info@ofsis.dk eller ring 8656 1020.

2) Vi aftaler et tidspunkt hvor vi kan komme ud og måle stikledningen op. Har du spørgsmål besvarer vi også gerne dem.

3) Vi sender dig et tilbud, som du kan acceptere og returnere til os. Der er 6.250 kr. i kampagnerabat så længe puljen rækker. Se mere her.

4) Vi sender først en faktura til dig, når fjernvarmearbejdet nærmer sig din adresse.

Vi anbefaler endvidere, at du indhenter tilbud fra en autoriseret VVS-installatør for at få et tilbud på det arbejde, der skal laves inde i dit hus.

 

Gode argumenter for at få fjernvarme

Den er billigere. Hvis du har oliefyr eller elvarme, er der mange penge at spare ved skifte til fjernvarme.

Den er nem og stabil. Når fjernvarmen først er tilsluttet, skal du stort set ikke beskæftige dig med opvarmningen af dit hus længere. Det sørger vi for.

Den fylder langt mindre. Oliefyret fylder i kælder eller bryggers. Fjernvarmen fylder kun som et almindeligt overskab.

Den er miljøvenlig. Fjernvarmen leveres fra AffaldVarme Aarhus, og fra 2017 bliver den CO2-neutral.

Dit hus bliver mere værd. Huse med fjernvarme bliver solgt 11% dyrere end sammenlignelige huse uden fjernvarme i Region Midtjylland. Det viser en undersøgelse, som Realkreditrådet har foretaget for Søndagsavisen. Se artiklen ”Fjernvarme booster salgsprisen” her.

 

Det koster det at blive tilsluttet

Eksempel på tilslutning af et parcelhus (fritliggende enfamiliehus) med oliefyr eller pille-/fastbrændselfyr, inkl. moms:

Tilslutningsbidrag kr. 16.500 Standardtakst
Stikledningsbidrag kr. 11.250 Afhænger af stikledningslængden. Her 10 m. á kr. 1.125 pr. meter
Opkøb af energibesparelser *) kr. -3.500  Odder Varmeværk køber de realiserede energibesparelser
Kampagnerabat kr. -6.250 Gælder kun indtil de 40% af bygningsarealet i området er nået
I alt kr.

18.000

 

Herudover skal du påregne udgift til en fjernvarmeunit.

 

Eksempel på tilslutning af et parcelhus (fritliggende enfamiliehus) med elvarme, inkl. moms:

Tilslutningsbidrag kr. 16.500 Standardtakst
Stikledningsbidrag kr. 11.250 Afhænger af stikledningslængden. Her 10 m á kr. 1.125 pr. meter
Opkøb af energibesparelser *) kr.  -9.500 Odder Varmeværk køber de realiserede energibesparelser
Kampagnerabat

kr.

-6.250 Gælder kun indtil de 40% af bygningsarealet i området er nået
I alt kr. 12.000  

Herudover skal du påregne udgift til en fjernvarmeunit og radiatorer

 *) Odder Varmeværk er – som alle andre varmeværker – pålagt at finde energibesparelser. Ved konvertering til fjernvarme opstår der energibesparelser, som Odder Varmeværk køber af dig. Vores særlige bonustilskud til konvertering og kampagnerabatten kan ikke kombineres.

 

Fjernvarmeunit
For at få fjernvarme skal du have en fjernvarmeunit. Levering og montering, evt. ændringer i rørføringer m.v. beløber sig typisk til kr. 20.000 – 25.000 afhængig af forholdene i dit hus. Du skal selv lave en aftale med en VVS-installatør om levering og installation af fjernvarmeuniten.

Der kan evt. også være udgifter til fjernelse af oliefyr, men dem ville du dog også have haft den dag fyret skulle skiftes.

Vi har på forhånd orienteret de lokale VVS-firmaer om kampagnen, så de er forberedt. Vi anbefaler kraftigt, at du anvender en installatør, der er godkendt efter Fjernvarmens Serviceordning. Du kan finde liste over godkendte installatører her (indtast fx ”odder” i søgefeltet). 

Hvis du har el-varme skal du have sat vandbårne radiatorer op i huset. Det skal du også lave en aftale med et VVS-firma om at gøre. Som rundt tal kan man regne med at det koster kr. 5.000 – 6.000 pr. radiator ud over fjernvarmeuniten, men igen afhænger det af forholdene i dit hus.

Det koster varmen
Varmeregningen kan deles op i:
- Abonnementsbidrag
- Forbrugsbidrag
- Fast bidrag
- Motivationstarif


Eksempel på varmeregning for et parcelhus på 130 m2 (fritliggende enfamiliehus), inkl. moms, 2015-priser:

Abonnementsbidrag kr. 1.250  Ens takst for alle huse 
Forbrugsbidrag kr. 6.596  Afhænger af varmeforbruget. Her 0,099 MWh pr. m², som er en erfaringsværdi for tilsvarende huse i Odder. Svarer til ca. 1.850 l olie.
Fast bidrag kr. 2.925  Afhænger af husets størrelse. Kr. 22,50 pr. m²
Motivationstarif kr. Tillæg ved for høj returtemperatur, fradrag ved ekstra lav returtemperatur
I alt  kr. 10.770   

Du kan se de gældende takstblade her, og prøve vores prisberegner her.

Skriv en mail til os på info@ofsis.dk eller ring til os på 8656 1020. Så laver vi et tilbud til dig på tilslutning til fjernvarmen.

 

Nyhedsbrev
Vi udgiver jævnligt et nyhedsbrev pr. e-mail om fjernvarmen i Saksild og Rørt. Det kan du tilmelde dig her. Vi giver ikke dine oplysninger videre, og du vil altid kunne framelde dig nyhedsbrevet igen. 

SKRIV TIL OS PÅ INFO@OFSIS.DK ELLER RING PÅ 8656 1020 - SÅ LAVER VI ET TILBUD TIL DIG!

Alle ovenstående priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl o. lign. Det konkrete tilbud vil være den gældende pris.